top of page

Kend din Bollinger PN

Bollinger PN blev præsenteret i 2020, og er en champagne lavet på 100% Pinot Noir, hvor man ved hver ny udgave tager udgangspunkt i et område og en årgang. Ideen var at skabe en lillebror til Vieilles Vignes Françaises, og dermed lave en Pinot Noir champagne som prismæssigt er mere overkommelig.

Bollinger PN

Bollinger PN blev skabt da den nu afdøde kældermester Gilles Descôtes, besluttede at lave en konkurrence mellem ham selv og sine tre vinmagere. Konkurrencen gik ud på at hver vinmager skulle skabe en Blanc de Noirs på tværs af områder og årgange. Kravene var at prisen skulle være overkommelig, også skulle den kunne laves i en mængde som var på niveau med husets Grande Année. Vinderen ville man finde ved blindsmagning.

Der var en slags forventning om at den champagne som ville performe bedst, ville stamme fra Aÿ, som betragtes som Bollingers hjemmebane, men det viste sig i stedet at det Verzenay der vandt blindsmagningen. Bollinger PN VZ15 var hermed født.

Måden som den første Bollinger PN blev skabt på, holder man fast ved, og den øvelse bliver derfor gennemført hvert år. Ideen er ikke at lave den samme champagne år efter år, men at fortælle en ny historie hver gang, hvor område og årgang går op i en højere enhed.

Bollinger PN

Oversigt over frigivelser

Hver udgave af Bollinger PN har på frontetikken et nummer og nogle bogstaver som fortæller baseåret og hovedområdet for høsten.

TX = Tauxières, VZ = Verzenay, AYC = Aÿ

PN står naturligvis for Pinot Noir.

Her kan du læse om de udgaver som er frigivet.


Bollinger PN VZ19

Basevin: 2019

Reservevin: 2018 & 2009

Dosage: 6 g/l.

Degorgeret: 2024

Hovedområde: Verzenay


Bollinger PN AYC18

Basevin: 2018

Reservevin: 2017, 2016 & 2009

Dosage: 6 g/l.

Degorgeret: 2023

Hovedområde: Aÿ


Bollinger PN TX17

Basevin: 2017

Reservevin: 2016, 2009 & 2006

Dosage: 4 g/l.

Degorgeret: 2022

Hovedområde: Tauxières


Bollinger PN VZ16

Basevin: 2016

Reservevin: 2015, 2009 & 2006

Dosage: 6 g/l.

Degorgeret: 2021

Hovedområde: Verzenay


Bollinger PN VZ15

Basevin: 2015

Reservevin: 2010 & 2009

Dosage: 7 g/l.

Degorgeret: 2019

Hovedområde: Verzenay

Bollinger PN

Gilles Descôtes døde desværre i starten af 2023 efter 20 års arbejde hos Bollinger, bl.a. som Chef de Cave siden 2013. PN serien kan derfor betragtes som en af hans største præsentationer for Bollinger, og til dem som er nysgerrige på hvem der vandt konkurrencen som forgik som blindsmagning. Så er svaret selvfølgelig Gilles Descôtes ham selv.

bottom of page